Folkeskolen er blevet en kampplads – og børnene taber

Der er noget grundlæggende galt med den måde, vi behandler folkeskolen på. Det, der skulle være børnenes trygge og faglige fundament, er blevet en kampplads for politiske eksperimenter og økonomiske nedskæringer. Resultatet? Uro i klasserne, lærere på randen af udbrændthed – og børn, der ikke får den støtte, de har brug for.

Siden inklusionsloven i 2012 har tusindvis af børn med særlige behov mistet deres specialtilbud og er blevet placeret i almene klasser. Ikke fordi det gav mening pædagogisk – men fordi det skulle spare penge. Lærerne blev efterladt med opgaven, uden ekstra hænder og uden specialpædagogisk backup. Det har skabt mistrivsel og fagligt efterslæb. For både de børn, der skulle inkluderes, og dem, der allerede var der.

Samtidig har vi skåret i lærernes forberedelsestid, fjernet deres fleksibilitet og lagt dem i spændetrøje med rigide arbejdstidsaftaler. De får mindre tid til at planlægge undervisning, mindre tid til at samarbejde med kolleger og mindre tid til at se det enkelte barn. Det er ikke mærkeligt, at mange dygtige lærere forlader faget – og at vi har svært ved at tiltrække nye.

Kommunerne har lukket specialklasser i stor stil. Men reelle alternativer er udeblevet. De såkaldte mellemformer, hvor børn med særlige behov kan få støtte uden at blive segregeret, eksisterer mest som skåltaler. I praksis står læreren alene med opgaven – og børnene betaler prisen.

Det kan ikke være rigtigt, at det altid er børnene, der skal tilpasse sig skolen og de kasser, vi har indrettet. Skolen skal også kunne tilpasse sig børnene. Vi må skabe en folkeskole, hvor der er plads til forskellighed, og hvor rammerne kan bøjes, så alle børn kan finde deres plads og potentiale.

Vi har brug for et opgør – ikke endnu en reform.

Folkeskolen er ikke bare presset. Den er i systemisk krise. Vi har brug for et opgør med tomme inklusionsmål, med nedskæringer forklædt som pædagogik og med en politisk kultur, der ser folkeskolen som en budgetpost i stedet for en samfundsbærende institution.

Som forælder og kandidat til Aarhus Byråd vil jeg kæmpe for:
- Genindførelse af reelle specialtilbud og mellemformer
- Mere tid og frihed til lærerne – ikke mindre
- Inklusion med støtte, ikke afvikling af støtte i inklusionens navn
- En skole, hvor børn trives og lærer – ikke bare overlever

Folkeskolen skal ikke være et eksperiment. Den skal være et løfte til vores børn. Det løfte har vi svigtet. Det er på tide, vi holder det igen – for alle børn, også dem, der har brug for lidt mere.

Et Aarhus for aarhusianere – mindre system, mere borger.

https://dinavis.dk/debat/ECE18722582/folkeskolen-er-blevet-en-kampplads-og-boernene-taber/