Ingen borger skal betale dobbelt
Det er både urimeligt og lovstridigt, hvis Aarhus Kommune alene begrunder en nedklassificering af kommunale veje til private fællesveje med økonomi.
Debatten om privatisering af kommunale veje i Aarhus er præget af både misforståelser og politisk spin. Når man læser Din Avis’ artikel “Ny stemme ind i kamp mod privatisering af veje”, fremgår det, at kommunen står klar til at vælte enorme udgifter over på 30.000 aarhusianere. Men sandheden er, at problemet ikke er privatisering i sig selv – det er måden, kommunen griber det an på.
Kommunen kalder det “nedklassificering af veje” – et teknisk og vildledende begreb, som i virkeligheden dækker over, at man vil fralægge sig ansvaret for vedligeholdelsen af veje, der i dag er kommunale. Det er en besparelse forklædt med forvaltningssprog.
Det er både urimeligt og lovstridigt, hvis Aarhus Kommune alene begrunder en nedklassificering i økonomi. For i vejloven står det klart, at beslutninger om klassificering skal træffes på baggrund af en samlet trafikal vurdering – ikke ud fra sparehensyn. Når kommunen alligevel lægger op til at “nedklassificere” veje udelukkende for at skære i budgettet, er det et klart brud på både lovens ånd og borgernes tillid.
Borgertinget siger det tydeligt: Ingen borger skal betale dobbelt for den samme vej.
Hvis kommunen vil slippe for udgiften, skal de berørte grundejere have nedsat deres grundskyld svarende til kommunens tidligere udgifter. Det er sund fornuft og simpel retfærdighed.
Her er, hvordan det kan gøres: En vej med 10 ejendomme koster kommunen 60.000 kr. årligt i drift – altså 6.000 kr. pr. ejendom. Sænkes grundskyldspromillen fra 26 til 23 ‰, sparer borgerne de samme 6.000 kr., som de fremover betaler til privat vedligehold. Så enkelt er det, hvis man vil handle ordentligt.
Men der er flere principper, som kommunen må indse: Kommunen skal aflevere vejene i fuldt funktionsdygtig stand, før ansvaret overgår til borgerne. Det er fuldstændig uacceptabelt, hvis borgerne skal overtage huller, revner og kommunalt efterslæb. Privatisering skal ske fra nulpunkt – ikke fra minus.
Der findes dog veje, hvor privatisering giver mening – f.eks. lukkede boligveje og stikveje, hvor kun beboerne selv kører. Her kan det være rimeligt, at grundejerne overtager driften, mod et tilsvarende nedslag i grundskylden. Det er samtidig mere fair over for de borgere, der bor på gennemgående veje, som fortsat vedligeholdes og sneryddes af kommunen.
Men det skal være frivilligt – ikke et krav fra byrådet. Privatisering skal være et tilbud til grundejerforeningerne, aldrig tvang. Borgerne skal have indsigt i, hvad kommunen selv bruger på vedligehold, og kunne indhente tilbud fra private leverandører, før de beslutter sig. Først da kan man tale om retfærdighed, gennemsigtighed og reelt valg.
Og så er der de samme byrådspolitikere, der for få måneder siden stemte for privatisering af kommunale veje, står nu pludselig frem og siger, at de er “blevet klogere”. Det er politik på mest populistiske vis – først stemmer man for, og når vælgerne bliver vrede, skynder man sig at mene det modsatte kort tid før kommunalvalget. Hvis dét er den form for rygmarvsregering, der skal styre Aarhus, så burde vi have kommunalvalg hver dag, så borgerne konstant kan minde deres repræsentanter om, hvem de egentlig er valgt til at repræsentere.
Borgertinget kræver, at Aarhus Kommune stopper med at misbruge begrebet “nedklassificering” som et dække for besparelser og begynder at overholde lovens krav om trafikal vurdering, faglighed og åbenhed.
Det her handler ikke kun om asfalt. Det handler om ærlighed, tillid og respekt for borgerne – og det er på tide, at byrådet lever op til det ansvar.